Rytmiske gudstjenester i DR
Sognepræst ved Sct. Nicolai Kirke i Aabenraa Jørgen Jørgensen træder i februar op på den helt store prædikestol. Han skal nemlig prædike i DR Kirken i februar.
Optagelserne finder sted den 15. og 16. januar i Helligåndskirken i Århus. Fredag den 15. januar optages to rytmiske gudstjenester, hvor sognemedhjælper Torben Callesen og hans lovsangsband leverer musikken, og hvor GospelRoots medvirker. Lørdag den 16. januar optages to ordinære gudstjenester.
Jørgen Jørgensen ønsker en levende og engageret menighed og inviterer derfor sin menighed med. Foruden præstegerningen er Jørgen Jørgensen formand for Menighedsfakultetets bestyrelse.