Gadearbejde trækker sig ud af Teen Challenge

Hjørnestenen i Herning udtræder af Teen Challenge Danmark. Teen Challenge er et forum for gadeplans- og rehabiliteringsarbejde, udslusnings- og bofællesskaber baseret på et kristent grundlag.
– Teen Challenge beklager Hjørnestenens beslutning, og har derfor opfordret Hjørnestenens bestyrelse til at arbejde på, at man igen på et senere tidspunkt kan indtræde i fællesskabet, siger formand for Teen Challenge Søren Kokkenborg.
Hjørnestenen driver et gadeplanarbejde i Herning for hjemløse, alkoholikere og narkomaner. Arbejdet ledes af Eva og Lars Jensen.
Teen Challenge består herefter af rehabiliteringscentrene Betesda og Elleruphus samt gadeplansarbejderne Klippen i Købehavn, Gadecafeen i Århus og TC Cafeen i Helsingør.