– Ingen adgang for de perfekte

John Burke laver kirke for dem, der er svage og anderledes. Deler erfaringer den 1. marts.Mærker du en krybende utilpashed, når du er i nærheden af totalt tjekkede mennesker? Den fornemmelse har mange, når de nærmer sig kirken.Men sådan er det ikke i Gateway Church i Austin, Texas. Her har præsten John Burke gjort en dyd ud af at åbne armene for alle slags mennesker, helt fra drankere til lesbiske, fra ateister til buddhister. Kirken har i dag over 2000 medlemmer.
John Burke besøger Århus mandag den 1. marts. Her er han hovedtaler ved en konference om at være kirke for kirkefremmede. Konferencen finder sted i Århus Valgmeninghed på Lokesvej i Åbyhøj og er særligt rettet mod kirkeledere.
– Hvis du finder et maleri af Rembrandt dækket af mudder – og når du ser mennesker volde problemer for sig selv og andre – hvad ser du så? Ser du et mesterværk eller bare mudder? Kirken skal tage imod alle slags mennesker, pointerer John Burke.
I løbet af tre sessioner vil han uddybe det overraskende tema: Forbudt for de perfekte!
Først fortæller han, hvor man kan udvikle en ”nådeskultur” i kirken, derefter hvad der sker, når man leder mennesker ind i en ”sjælens revolution”. Til sidst vil han åbne perspektiver for en ekspansiv vækstkultur i kirken.
Man kan læse mere på Willowcreek.dk. Her kan man også tilmelde sig online. Studerende får rabat.
Svend Løbner