Her kan du lave din egen radio

Alpha Radio hedder en netradio, der inviterer almindelige danskere til at være værter i deres eget radioshow. De får endda stillet et studie og professionel oplæring til rådighed, skriver Kristeligt Dagblad om radioen, der er den første af sin art i Danmark.
Bag projektet står alternativ behandler Martin Hulbaek Petersen. Radioen kan have interesse også for kristne. Han vil nemlig lade folk komme til orde med emner som helse og spiritualitet.
– Det skal ikke være en typisk radiokanal med ren underholdning eller græsrødder, der mener en masse politisk. Jeg forestiller mig en slags ugebladsbrevkasse med folk, der ved, hvad de snakker om. Nogle, der har en særlig viden, som de gerne vil dele med andre, siger han til avisen.