Kirker kritiserer undersøgelse

Ifølge Kristeligt Dagblad mener 33 pct. af danske frikirkepræster, at det er syndigt at kritisere lederskabet.

Ib Sørensen har lavet undersøgelsen, som Tonny Jacobsen nu kritiserer. Grundlaget er for lille og artiklen derfor forfejlet.

– Det er forkert, mener Tony Jacobsen fra Frikirkenet og forklarer, at artiklen er lavet på et forkert grundlag.
– Undersøgelsen, der er udført af ph.d.-studerende Ib Sørensen, omfatter kun 32 svar. De omtalte 33 procent handler dermed kun om 10 personer. 10 besvarelser kommer altså til at tegne billedet af, hvad mere end 150 kirkeledere mener.
Kristeligt Dagblad bragte artiklen den 19. marts og måtte bringe flere rettelser den 23. marts:
– De rigtige tal viser, at det kun er hver sjette eller hver syvende leder, der anser kritik af lederskabet for syndigt, lyder rettelsen.
Dermed handler det kun om 4-5 besvarelser i undersøgelsen. Spørgsmålet er, om de tegner hen mod 150 karismatiske frikirker.