Et skuffende mesterværk

Filmhistoriens hidtil mest indbringende film, Cameron’s ”Avatar”, er blevet verdensberømt for dens meget flotte computergrafik – og pseudoreligiøse sludder.James Camerons Avatar er gammel vin på et visuelt mesterværk af en flaske, der næsten bliver trukket til bunds af en historie, der både er triviel og er præget af nyreligiøse tendenser.Filmen foregår på en nyopdaget planet kaldet Pandora, der har utappede mængder af naturlige ressourcer, som grådige forretningsfolk fra vores verden vil gøre alt for at få fingrene i. Jake Sully (Sam Worthington), en ex-marinesoldat, der er lam i benene, bliver indsat i en såkaldt ’avatar’, en krop, hvor menneske-DNA er fusioneret med DNA fra Na’vierne, det naturfolk, som beboer Pandora. Hans mission er, sammen med videnskabsmanden Dr. Augustine (Sigourney Weaver), at overtale Na’vierne til at overlade planeten i hænderne på mennesker, men i mødet med naturfolket og i særdeleshed med den unge Na’vipige Neytiri må han indse, at det, der ved første øjekast synes primitivt og barbarisk, i virkeligheden måske bare er en anden måde at se verden på.

Ikke nok med fantastiske billeder
Er du allerede abonnent? Log ind her.

Denne artikel er gratis.

Opret en gratis konto og få flere af Udfordringens bedste artikler direkte i din indbakke.

Eller bliv abonnent og få ubegrænset adgang til alle artikler.