Fokus på mission i Edinburgh
Kristne ledere mødtes igen i Edinburgh 100 år efter første konference.300 delegerede fra 60 forskellige lande mødtes i weekenden til missionskonference i Edinburgh.- Konferences tema er At vidne om Kristus i dag. Vi taler ikke om en vag teistisk eller humanistisk agenda, men om at bære et glad vidnesbyrd om Jesus Kristus, den anden person i treenigheden, siger den internationale leder af Verdens Evangeliske Alliance, Geoff Tunnicliffe, til Christian Today.
Missionskonferencen bliver holdt præcis 100 år efter, at man sidst samledes i byen i år 1910. Ligesom dengang vil lederne også bede for større enhed blandt de kristne.
– Mission og enhed hører sammen. At være ét i Kristus er at vidne sammen om Kristus. Vi har et fundament, som går dybere end os selv, vores institutioner og traditioner. Vi har et kald, som går bredere end vores egne planer, siger Olav Fykse Tveit, generalsekretær for Kirkernes Verdensråd.
Emnerne i år vil bl.a. være mission blandt andre trosretninger, postmoderne mission og autentisk discipelskab.