Global Day of Prayer på Fyn
Pinsedag havde en flok kristne fra Fyn sat hinanden stævne på Frøbjerg Bavnehøj for at bede for Fyn og for Danmark. De fremmødte kom fra vidt forskellige lokaliteter på Fyn, men fælles for dem var et ønske om, at Gud skal velsigne den dejlige ø, de bor på. Med flot udsigt ud over øen, og opad til en høj klar himmel, sang man lovsange til Gud og bad for fynboerne, som de forskellige deltagere omgives af til daglig.
Et indslag fra en af deltagerne mindede de tilstedeværende om, at livet har andre og større værdier end materialisme og økonomisk tryghed. Baggrunden er en tro på, at Gud er en mere sikker grund for tryghed end forsikringer og pensionsopsparinger.
Flere havde taget kaffe og kage med, som de sad og hyggede sig med i det grønne.