Khader vil have religionsetisk råd

Naser Khader (K) mener, at både forskere og politikere ofte går for overfladisk til samfundsdebatten om fx indvandreres religiøse praksis.Derfor foreslår De Konservative nu, at man opretter ”Det Samfundsetiske Råd” til de mange svære spørgsmål om religion, normer og kultur.
– Jeg har opfordret Det Etiske Råd til bl.a. at debattere det, at børn faster under Ramadanen. Det har de ikke givet svar på. Derfor foreslår vi, at man opretter Det Samfundsetiske Råd, som kan tage sig af disse spørgsmål, siger Naser Khader til TV2 News.