Libanesisk tv dropper kontroversiel Jesus-serie

To libanesiske tv-kanaler har droppet en serie, der omhandler Jesu liv set fra et muslimsk ståsted.Det var især de kristne, der protesterede imod serien, som de mente var vranglære, skriver Vårt Land.
Men også flere sunnimuslimer var misfornøjet med serien, fordi de mener, at ingen personer kan spille rollerne som de hellige profeter.
Serien ”The Messiah” var oprindeligt en iransk spillefilm, der blev vist i iranske biografter i 2008. Den var blevet redigeret og synkroniseret til arabisk tale for at kunne blive vist under muslimernes fastemåned, ramadanen.
Men kontroverserne omkring serien blev så stærke i Libanon, at informationsministeren bl.a. måtte bruge flere timer på at dæmpe gemytterne, og endte til sidst med, at de to tv-kanaler valgte at stoppe med at vise serien.
John