Skolernes kristendoms- undervisning er blevet bedre

Konfirmander skal ikke undervises i reformationen eller bibelhistorie. Det har de nemlig lært i folkeskolen. Nu skal præsterne lære dem at være kristne, skriver Folkekirken.dk.Det er pædagogisk konsulent i Religionslærerforeningen, John Rydahl, der siger, at meget tyder på, at kristendomsfaget i Folkeskolen er i bedring.
Tidligere overtog præsterne skolens undervisningsopgave, fordi konfirmandernes uvidenhed var stor. Men i dag er børnene ganske godt med, siger Leise Christensen, lektor ved Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster:
– Præsterne skal hellere undervise i, hvordan man gør i kirken. Hvordan man lever et kristent liv. Hvordan beder man og finder tid i sin hverdag til det åndehul, som troen kan blive, siger hun.