80 mio. bibler er blevet trykt i Kina

Amity Printing Co, som er det eneste trykkeri, der har tilladelse til at trykke Bibelen i Kina, kunne for nylig bekendtgøre, at man nu har trykt 80 millioner bibler. Trykkeriet, der ligger i byen Nanjing i det østlige Kina, fortæller ifølge www.christiantoday.com, at der nu bliver trykt en million bibler om måneden. Trykkeriet blev grundlagt i 1988 og har vokset sig til at være et af verdens største bibeltrykkerier.
Den store efterspørgsel på Den Hellige Skrift skyldes ifølge Zonghui Qiu, bestyrelsesformand for Amitiy Printing Co, både Kinas kristne og reformeringen i Kina henimod en større åbenhed. Også David Thorne, Asiens sekretær i de Forende Bibelselskaber, gør gældende, at det er regerings opbakning, der har muliggjort, at så stort et oplag kan trykkes i landet.
Xiaohong Xu, generalsekretær i Tre-selv-kirken, Three-Self Patriotic Movement, TSPM, som administrerer de protestantiske kirker i Kina, siger, at Kina producerer en fjerdedel af de bibler, der trykkes i verden i dag.
Ud over at trykke bibler på kinesisk udgiver Amity Skriften på engelsk, fransk, spansk og brailleskrift. Firmaet har eksporteret godt 26 millioner bibler til mere end 60 lande.