200.000 kr til Aidshjælp i Guinea

Dansk Etiopermission har netop fået 200.000 kr. bevilliget til et aidsoplysningsprojekt i Guinea. Landet har 2,8% hiv-positive – et tal der stiger med 7% om året. Det skyldes en blanding af dårlig information om aids, fattigdom, som tvinger unge piger ud i prostitution, samt polygam kultur (flerkoneri) både i den muslimske og oprindelige del af befolkningen.
Derfor vil den Lutherske Kirke i den skovrige del af Guinea udvide sin indsats bl.a. ved at undervise en stor gruppe religiøse ledere omkring aids. Men også ved hjælp af kvalificeret rådgivningsarbejde omkring unge i risikogruppen. Pengene er bevilliget af Dansk Missionsråds Udviklingsfond.