ABBAS TIL MEDVEDEV: “FORHANDLING ELLER VOLD OG TERRORISME”

Præsidenten over Den palæstinensiske Myndighed (PA), Mahmoud Abbas, har til Ruslands besøgende præsident, Dmitry Medvedev, sagt, at der er blot to muligheder i fredsprocessen: forhandlinger eller vold og terrorisme.De to mænd mødtes i Jeriko på Vestbred-omådet, hvortil det russiske statsoverhoved var kommet efter et besøg i Jordan. Medvedev skulle oprindelig først være kommet til Israel, men hans besøg her er blevet aflyst som følge af arbejdssanktioner i det israelske udenrigsministerium.

Medvedev sagde ved sin ankomst til Jeriko, at det glædede ham at besøge verdens ældste by. Palæstinensiske medier betegner hans besøg som “historisk”.

Det var måske historisk i en anden forstand, fordi Medvedev ikke talte om en russisk anerkendelse af en palæstinensisk stat. Efter at 10 syd- og central-amerikanske stater har anerkendt en sådan stat, har palæstinenserne været optimistiske med hensyn til at opnå en statsanerkendelse fra europæiske lande som Norge, Sverige, Finland og Slovenien.

Men Medevedev kom ikke ind på dette. Han sagde på en fælles pressekonference med Abbas, at hans land ikke trækker sig tilbage fra dets anerkendelse i 1988 af en palæstinensisk stat, men kom altså ikke ind på en ny og utvetydig anderkendelse af en sådan stat inden for 1967-grænserne. i lighed med de udtalelser, der er blevet fremsat af et antal lande i løbet af de sidste to måneder.

Ifølge det israelske udenrigsministerium udgør Medvedevs udtalelser ingen ændring i den velkendte russiske indstilling, offentliggjort i Moskva i 1988 – for snart 23 år siden.

En talsmand for udenrigsministeriet siger, at der var intet i Medvedevs udtalelser, som antyder en russisk anerkendelse af en palæstinensisk stat inden grænserne. fra foer 6-dages krigen.

– Israel opfatter den russiske føderation som spiller af en vigtig, afbalanceret og ansvarlig rolle i den diplomatioske proces, siger talsmanden.

Kvartetten
Abbas henstillede på pressekonferencen til medlemmer af den såkaldte “Kvartet” (Rusland, USA, FN og EU) på dets møde i Muenchen den 5. februar at træffe bestemmelser, som vil forpligte Israel til aty vende tilbage til forhandlingsbordet med palæstinenserne.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Vi vil ikke vælge vold og terorisme, sagde Abbas. Vi siger derfor til israelerne, at de må vælge fredens vej i egne interesser og for kommende generationers interesser.

Den palæstinensiske leder gentog sit krav til Israel om et totalt bosættelses-byggestop – for at bane vej for fredsdrøftelser og implementering af “vejkortet” for fred, det arabiske fredsinitiativ og FN-resolutioner. Han hyldede Rusland for dets langvarige støtte til palestinenserne og bemærkede, at han engang havde været formand for en palæstinensiske-russisk venskabsforening.