Nytårsgospel med optimisme

Der er masser af glæde og optimisme, når Kristus Kirken inviterer til gospelgudstjeneste med Living Joy i Vejen Idrætscenter på søndag eftermiddag.Vejens egen frikirke Kristus Kirken inviterer til gospelgudstjeneste med liv og positiv stemning i Folkesalen på Vejen Idrætscenter søndag den 16. december kl. 14.30. Kirken har inviteret gospelkoret Living Joy til at præsentere deres nye repertoire med både traditionelle negro spirituals og moderne gospelværker.
Korets konservatorieuddannede dirigent Stig Rasmussen vil lede koret i de æggende rytmer, mens musikere akkompagnerer på klaver, bas og trommer.
Det vil ikke være nemt at sidde stille, og derfor vil Stig Rasmussen også lede alle tilhørerne i gospelsang.
Journalist Svend Løbner vil holde en kort og optimistisk mini-prædiken om ildsjæle, han har mødt på sine rejser i Afrika og Indien. Der er gratis adgang.