Ukristelig tid for ’Før Søndagen’

KLF, Kirke & Medier klager over, at programmet ”Før søndagen” på DR1 er flyttet til lørdag middag.
– DR har ikke altid vist nogen særlig interesse for programmet – og nu er den gal igen – at sende programmet 13.10 er simpelthen ikke godt nok. Om igen, siger medlemmerne i KLF, Kirke & Medier.
Spørgsmålet har været på de KLF’s lokale foreningers møder.
– Først på eftermiddagen er man ikke indstillet på at se TV. Have, indkøb, rengøring og middagssøvn er typisk de ”aktiviteter”, potentielle seere hygger sig med. Derfor må vi anmode om, at programmet bliver flyttet tilbage til sin vante plads, siger Finn Andersen, direktør for KLF, Kirke & Medier.