Kirkeklokker på trods af larm

Foreningen ”Vi elsker stilhed” klagede i sidste uge over den autoriserede larm fra kirkeklokker.
Selvom klokkerne ringer både tidligt og sent, modtager sognene sjældent personlige klager over lydniveauet. Men foreningen ”Vi elsker stilhed” synes, at manglen på decibelgrænser for kirkeklokker er et problem. De fik ikke stort held af deres protest. Reaktionen på protesten viste derimod, at mange danskere værdsætter påmindelsen om Gud gennem kirkeklokkens klang. Biskopperne er alligevel åbne for at tilpasse lydniveauet, hvor det giver problemer, fortæller Kristeligt Dagblad.