Landsbyer skylles væk af vandmasser

Dansk Europamission samler ind til ofre for oversvømmelserne i Pakistan.
Mere end fem millioner mennesker er ramt af oversvømmelsen i den sydlige del af landet. Dansk Europamission er en af hjælpeorganisationerne, der uddeler mad, medicin og tøj til ofrene.
Den første hjælp blev uddelt i august med støtte fra Danida, administreret af Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling.
– Hjælpen går via vor samarbejdspartner Tahir Saleem der er kendt af mange frikirkefolk her i Danmark, fortæller informationschef Henrik Due Jensen.
Pakistan oplevede også en voldsom oversvømmelse sidste år. Da hjalp Dansk Europamission 4.950 hårdtramte ofre. Der blev uddelt nødhjælpspakker med mad, medicin, tøj og kogegrej. 
/sl