Gaddafis medvirken i afslutning af jødisk eksistens i Libyen

Oberst Muammar Gaddafi medvirkede væsentligt til en afslutning af jødisk eksistens i Libyen.Jøder slog sig ned i Libyen i stort tal for flere tusind år siden, men deres antal blev stærkt decimeret under pogromer udført af muslimer, der var blevet ophidset mod jøder over den israelsk-arabiske konflikt.

I 1930’erne var der blot omkring 30.000 jøder tilbage i Libyen., men da Gaddafi kom til magten var der blot et par hundrede tilbage. Idag er også de væk. Det var hans politik, som medførte elimineringen af det jødiske samfund.

Han konfiskerede jødisk ejendom – privat og offentlig – nægtede jøderne civilrettigheder og forbød de, der der havde søgt ly i udlandet, at vende tilbage.

En libysk-født jøde ved navn David Gerbi, der lever i Italien, siger, at Gaddafi ikke gik med til at libyske jøder, der lever i udlandet, fik deres pas fornyet, han ødelagde jødiske begravelsespladser i Tripoli og Benghazi, og han omdannede synagoger til moskeer.

– Han ville udslette, at jøder havde levet i Libyen i over 2000 år, siger Gerbi. Efter Gaddafis magtovertagelse flygtede de sidste jøder ud af landet. For ni år siden var der ingen tilbage.

– Gaddafi, denne selvbestaltede “kongernes konge”, bagtalte jøderne i lange tirader, siger Gerbi. Nu og da lovede han, at han ville overveje at give dem deres rettigheder og ejendom tilbage, og han tillod nogle enkeltpersoner at komme på besøg.

Men der kom intet ud af dette. Der syntes at være visse fremskridt, men det blev ikke til noget reelt.

– Det var for lidt og for sent, siger Gerbi.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



David Gerbi har mødt Gaddafi, i Rom, for at tale med ham om en forbedring af forholdet mellem det libyske styre og jøder i diasporaen.

Gaddafi havde i de senere år afholdt møder med jøder i udlandet, hvilket han foretrak fremfor at tale med jøder bosat i Israel..

– Jeg husker fra mit møde med Gaddafi, at han havde øjne som en beduin – en som kunne finde vand i ørkenen – men han kunne ikke indse realiteter, siger Gerbi. Gaddafi sagde “ja, ja,” til mit forslag om at genoprette jødernes rettigheder i Libyen og tillade genåbning af landets synagoger.”Det vil ikke være noget problem”, tilføjede Gaddafi. Men der kom intet ud af dette.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Ifølge Gerbi må Libyens nye ledere afgøre hvilken vej de vil gå – enten at blive et demokrati med en jødisk minoritet – eller at gå med islamisterne.

Raphael Luzon, en af lederne af det libysk-jødiske samfund i England, siger “at der nu er en glimrede lejlighed til at åbne en ny side i forholdet mellem jøder og det nye libyske styre”.

– Vi håber på et nyt og demokratisk regime i Libyen, åbent for alle, siger Luzon.