1000 nye kirker i Japan

De to organisationer Serving in Mission og Asian Access er gået sammen om et projekt, der går ud på at opføre 1000 nye kirker i Japan inden udgangen af 2020.

I Japan er efterspørgslen efter kirker blevet større siden tsunamien og det radioaktive udslip tidligere i år.

Mange i Japan efterspørger i stigende grad det kristne evangelium. Sammen vil de to organisationer nå ud til områder, hvor der ikke er meget adgang til at praktisere den kristne tro.
– Det er helt sikkert en ny måde at missionere på – hvor vi hver især kommer med vores styrker og sammen arbejder for at fremme Guds rige, siger Joe Handley, der er formand for Asian Access, til Christian Post. Handley fortæller, at de både har indledt partnerskab med den anden organisation af økonomiske årsager og med målet at etablere et kirkeligt netværk i Japan. Steder, hvor folk blev udsat for tsunamien i 2011, er de særligt åbne over for flere kirker. De føler åndelig hunger og behov for helbredelse.
– Det er meget vigtigt at sende flere folk, nu hvor der er flere, der efterspørger evangeliet, fortæller organisationen Asian Access.
Susan