Israel overvejer at angribe de iranske atomanlæg
Israel overvejer nu, om det vil angribe atomanlæg i Iran – inden “det bliver for sent”.Tanken er uhyggelig, men det synes at være en realitet, at statsminister Binyamin Netanyahu og forsvarsminister Ehud Barak prøver at mønstre et flertal i regeringen for et sådant angreb.
Ifølge herværende diplomatiske kilder og medlemmer af Netanyahu-regeringen vil en rapport der vil blive udstedt i næste uge af Den internationale Atomenergi-Organisation (IAEA) få afgørede betydning for den beslutning, Israel vil tage.
Mens over en million israelere har måttet søge tilflugt under et ugelangt angreb fra Gaza-striben mod civile mål i det sydlige Israel, har israelske ledere indledt en ny, intern debat om et muligt angreb mod iranske atomanlæg.
Røret omkring Iran blev udløst af en artikel; som den kendte israelske journalist, Nahum Barnea, skrev i sin spalte i Israels største avis, “Yediot Aharonot” for nogle dage siden, og bladets redaktørs beslutning om at bringe artiklen under overskriften “Atom-pres” Artiklen fik debatten om Iran ud af lukkede værelser til mediernes forsider.
Nu kunne journalister pludselig begynde at spørge statsministeren og forsvarsministeren, om de agter at angribe Iran i nær fremtid.
Ifølge vestlige militærsagkyndige vil et angreb mod Iran ved vintertid være næsten umuligt på grund af det tætte skydække, der er almindeligt på den årstid og vil få betydning for det israelske luftvåbens evne til at nå frem til målene.
Meningene i den israelske regering er delte. Indenrigsminister Eli Yishai fra det ultra-ortodokse Shas-parti siger, at det er et kompliceret tidspunkt, og at “det er bedst ikke at tale om, hvor kompliceret det er. Man kan forestille sig et iransk modangreb mod det nordlige, sydlige og centrale Israel. Iran har missiler af kort og lang rækkevidde – vi tror de har omkring 100.000 raketter og missiler”.
Tidligere forsvarsminister Benjamin Ben-Eliezer siger, at han frygter et “rædsels-scenario”, hvor Netanyahu og Barak beslutter sig til at angribe Iran, men at han håber, fornuften vil råde.
Israel menes at have en fuldt udarbejdet plan for et luftangreb, med deltagelse af flere hundrede fly. Der er tale om forskellige luftruter, og de israelske fly skal have påfyldt brændstof af “tankfly” undervejs.
De iranske mål menes at befinde sig i en afstand af 1500-2000 km fra Israel. Mulige mål vil være uran-berigelsesstederne i Natanz og Qom, uran-omdannelsesanlægget i Isfahan og tungtvands-reaktoren i Arak.
Undervejs til disse mål må de israelske fly neutralisere Irans luftforsvar, ødelægge kommando- og kontrol-centre og lamme Irans eget luftvåben.
Ifølge en artikel af en israelsk journalist. Yossi Yehoshua, i “Yedit Aharonot” vil et israelsk angreb kunne medføre, at 10 israelske piloter vil taget som krigsfanger.
Videre skriver han:
– Iran er ikke blot et israelsk problem. Amerikanerne og europæerne frygter Teherans atombomber ikke mindre end vi gør
Klummeskriver Daniel Friedmann skriver i samme avis:
– Angrebene mod de irakiske og syriske atomanlæg blev iværksat som overraskelses-aktioner. Situationen i Iran er anderledes. Iran liggr ikke blot længere væk end Irak og Syrien, men iranerne har i lang tid været forberedt på muligheden af, at deres atomanlæg vil blive angrebet. Iran vil reagere med en missilregn mod israelske byer, støttet af missiler fra Gaza-striben og Libanon. Iran vil også kunne aktivere “olie-våbnet”, med beskydning af oliestater og -anlæg, hvilket vil kunne få oliepriserne til stige lodret. Israel vil blive beskyldt for dette og blive opfattet som en fare for hele verden.
– En sag er klar, skriver han – Israel kan ikke påtage sig alle de risikoer, som er indbefattet i en direkte militæroperation mod Iran. Beslutningen må påhvile vestmagterne.
Den øvestkommandrende over de iranske styrker, Hassan Fairouz Abadi, siger, at Iran ikke vil tøve med at iværksætte en “overraskende straf” af Israel, hvis det skulle gøre en sådan fejl.
– Skønt muligheden for et sådant angreb er lav, opfatter vi truslen som alvorlig, og vi er i fuldt beredskab, siger han.
