Kristne flygter fra Egypten

En rapport viser, at 93.000 kristne allerede er flygtet fra Egypten siden marts 2010. Det forudsiges, at tallet vil runde 200.000 sidst på året.

Vestlig
protest med teksten: ”Stop forfølgelse af vores kristne familier i Egypten”

Egypten er ikke et sikkert sted for kristne lige for tiden. Ifølge analyser lever de otte millioner kristne, der bor der, en usikker og dyster tilværelse. De har oplevet massakre mod koptiske kristne og angreb på kirker. I starten i oktober blev 27 kristne demonstranter dræbt af sikkerhedsvagter under en protest i Cairo. De havde protesteret mod et angreb på en kirke i Syd-Egypten.
– De koptiske kristne står over for en svær situation, der er forværret af Præsident Hosni Mubarak’s regimes forsøg på at skabe splid mellem egyptiske muslimer og kristne, fortæller Stephen Cook, underviser på mellemøstlige studier i Egypten, til Washington Times.