Retur som afrikansk underviser
Kurt Christensen skal igen undervise i teologi i Etiopien, denne gang i fire måneder. Han tager afsted den 28. januar.
Kurt Christensen har sin vanlige gang på Menighedsfakultetet i Århus som professor, dr. theol. og lærer, men skifter de kolde, danske gråvejrsdage ud med palmer og sol, når han sidst i januar rejser til Etiopien for at undervise som gæstelærer på Ethiopian Graduate School of Theology i Addis Abada i fire måneder.
Skolen er den eneste uddannelsesinstitution af sin art i Etiopien – og på Afrikas Horn – og ejes af Mekane Yesus Kirken, som er Dansk Ethioper Missions samarbejdspartner i Etiopien, samt Kale Heywet Kirken og Evangeliske kirkers Fællesskab i Etiopien.