Danskerne er så ”tilfredse”

Når man betragter danskerne i dag, så er der mange syge og rigtig mange, som har ondt i sjælen.
Vi er som folk forhutlede og faderløse. Vi er som får uden hyrder. Udover de fysiske sygdomme, florerer der så mange psyiske lidelser, som aldrig før. Relationerne bliver brudt, familierne falder fra hinanden…
Men samtidig giver danskerne mærkeligt nok udtryk for, at de er ”tilfredse”. Faktisk er vi nogle af de mest tilfredse i verden, hvis man skal tro diverse undersøgelser.
Det er godt at være taknemlige, men måske hænger danskernes overfladiske ”tilfredshed” sammen med, at de ikke tror, det KAN være anderledes?
Måske er det også udtryk for den danske jante-mentalitet. ”Vi skal jo ikke tro, vi er noget. Heller ikke, når vi er syge og elendige. Vi betyder jo ingenting… Der er jo ingen, der bryder sig om os alligevel.” – Så vi lider i stilhed.

Men der er jo én, der bryder sig om os.
”Hvor ofte ville jeg ikke samle jer, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke,” sagde Jesus, da Jerusalem afviste ham. Og han profeterede, hvordan det ville gå dem, der afviste ham: ”Se, jeres hus bliver overladt til jer selv, øde og tomt.” (Mattæus 23, 37)
Det er også situationen i Danmark. Vi er overladt til os selv, fordi vi som folk har fravalgt Gud. Selv om mange er medlemmer af folkekirken eller en anden kirke, så er antallet af praktiserende, troende kirkegængere det laveste i verden. Vi er et af verdens mest ugudelige folk.
Og som bekendt har vi for øjeblikket en regering og et flertal i folketinget, som har meget travlt med at udviske alle tegn efter Gud og den kristendom, som engang gjorde Danmark til et af de rigeste og mest sociale lande i verden.
Nu er vi overladt til os selv, som vi har ønsket det.

Men Jesus siger stadig – også til os danskerne:
”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.
Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.« (Mattæus 11, 28).

Af redaktør Henri Nissen