Kinesisk præst løsladt fra arbejdslejr

Kirkelederen Enhao (55) blev sidste sommer dømt til to år i en af Kinas berygtede arbejdslejre. 20. januar i år blev han løsladt. Årsagen til løsladelsen er stadig ukendt.Enhao er præst og vicepræsident i Den kinesiske husmenighedsalliance, en underjordisk gruppe af kinesiske menigheder, der støtter hinanden mod kommunistpartiets undertrykkelse.
Enhao blev anholdt i marts 2011, da han forkyndte i Nanyang i Henanprovinsen. Han blev udsat for vold, men først officielt arresteret den 31. maj, hvor han blev tilbageholdt i tolv dage. 1. juni blev hans hjem gennemsøgt, hvor bøger og dokumenter blev konfiskeret. Politiet beslaglagde cirka 130.000 kroner samt køretøj, musikinstrumenter og korkapper, som tilhørte menigheden. I juli kom han i arbejdslejren.
Susan