Seks granater rammer Syd-Israel trods skrøbelig våbenhvile

En skrøbelig våbenhvile er nu på trapperne for at standse krigshandlingerne mellem Israel og Gaza-militsgrupper, men for kort tid siden blev der affyret seks granater fra Gaza mod det vestlige Negev.De faldt ned i et åbent område, og der meldes ikke om sårede.

I en kommentar til våbenhvilen, udarbejdet ved egyptisk mellemkomst, siger den israelske minister for intern sikkerhed, Yitzhak Aharonovich:

– Der er en forståelse om, at de standser skydningen, og at vi gør det. Det øjeblik de standser, har vi ingen interesse i at fortsætte. Men hvis et nyt målrettet attentat er nødvendigt – ligesom det i fredags – vil vi udføre det og komme ind i en ny runde, om nødvendigt.

Han fortsætter:

– Denne voldsrunde var for lang og unødvendig. En million indbyggere (i syd) måtte leve i usikkerhed, og vi skulle have intensiveret vores reaktion. Vi må drage lære, således at vores reaktion næste gang vil blive hårdere og mere smertefuld.

Undervisningsminister Gideon Sa’ar sagde under et besøg i Beersheba:

– Vi må slå til på en måde, så vores naboer (i Gaza) ikke ønsker at komme ind i nye voldsrunder.

Forsvarsminister Ehud Barak sagde under en rundtur til israelske samfund nær Gaza, at “tingene kan stadig udvikle sig, men Israel vil operere mod enhver, der planlægger at angribe vore borgere og soldater”.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Barak oplyste, at et fjerde “Iron Dome”-missil beskyttelsesbatteri vil være operationsdygtigt allerede i næste måned.

Generalstabschefen, general Benny Gantz, sagde:

– Det er ikke ovre, før det er ovre. Ro vil blive besvaret med ro – og ild med ild. Vi har blot brugt en tusindedel af vores styrke i Gaza.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Siden Israels målrettede attentat mod Zuhir al-Qaisi, lederen af “Den folkelige Modstandskomite” (PRC) i fredags, er ikke færre end 170 Grad- og Qassam- raketter eksploderet over israelsk omåde. “Iron Dome”-systemet opfangede andre 56 raketter.

Det israelske luftvåben udførte 37 togter mod mål i Gaza-striben, omfattende angre på ammunitonslagre og raketafskydningsramper.

Til trods for den relative ro, vil skoler inden for en afstand af 40 km fra Gaza forblive lukket også i dag.

Ifølge egyptiske diplomater har egyptiske efterretningsfolk været mæglere mellem Israel og Hamas. Det største problem var det palestinensiske krav om, at Israel standser målrettede drab, og Israels afvisning af dette krav.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Højtstående israelske militærpersoner siger, at de sidste fire dages raketbeskydning fra Gaza var sværere end de sidste konfrontationer i august og oktober ifjor.