Jesu disciple begravet under boligkompleks?

I Jerusalem, hvor mange i disse påskedage taler om Jesu genopstandelse, har den israelsk-fødte filmskaber, Simcha Jacobovici, påny sagt, at han har gjort arkæologiske fund, der kaster nyt liv over Jesu tid.Mange sagkyndige ser med skepsis på Jacobocis “afsløringer”. Han er en kontroversiel skikkelse, hvis fund flere gange har vakt opsigt i den bibelkyndige verden.

Hans nyeste opdagelse kan måske ikke uden videre afvises.

Jacobovici , der tre gange har vundet en “Emmy”-pris, vil bringe sine afsløringer i et TV-program, som vil blive vist den 12. april over “Discovery”-netværket i USA og Canada.

Med få års mellemrum sender han chokbølgr gennem den arkæologiskle verden. Det skete bl.a. i begyndelsen af marts 2007, hvor Deres korrespondent besøgte et angiveligt sted for Jesu grav.

Jeg fandt stedet ved at tage kontakt med arkæologer, der afviste al forbindelse mellem nogle fundne benkister og Jesus som “vrøvl”. Jeg fik imidlertid adressen, Dov Grunersgade nr 27 i bydelen Øst-Talpiot, et typisk moderne israelsk boligkompleks, med hvide 3-etagers bygninger nær et superarked..

Beboerne var ikke glade over alt det postyr, som graven havde skabt. Men de viste alligevel journalisten vej til en lille rosenhave bag ejendommen – og til en betonblok, som skulle dække over graven.

Jeg kunne uden videre fotografere betonpladen, der dækker over nedgangen til “Jesu grav”. På pladen var en inskription af initialer og tallet “5”, men ingen ved, hvad dette står for.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Disciple

Så gik der fem år. Og nu er Simcha Jacobovici på banen igen, denne gang med en oplysning om, at han sammen med professor James Tabor fra Universitry of North Carolina har brugt en robot-arm med indbygget kamera til at komme ned til et hidtil uudforsket gravkammer. De mener, at det har været et gravsted for “i det mindste nogle af Jesu disciple”.

Jacobovici har udforsket hulen for sit nyeste dokumantarprogram og håber, at hans fund vil underbygge hans tidligere teori om, at en nærliggende grotte er den, hvor Jesus ligger begravet.
Han siger, at teorien understøttes af navne fundet på benkister.

Hans opdagelser, siger en talsmand for ham, kan have revolutionerende konsekvenser for forståelsen af den tidlig kristendom og af Jesus som en historisk skikkelse.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Hulen, fundet i 990″erne, blev forseglet efter protester fra ultraortodokse aktivister, som standsede udforskningen, og siden blev der bygget et boligkompleks over stedet. Efter drøftelser med beboernes komite fik Jacobovici tilladelse til at bore langt nede. Han tilsagde en rabbiner ved navn David Schmidel, leder i den ultraortodokse sekt Atra Kadisha, at han udelukkende ville udforske den underliggende hule ved hjælp af en robot-arm.

Uoverensstemmelse

Der er imidlertid en vis uoverensstemmelse mellem to adresser – det sted, jeg besøgte for fem år siden, var Dov Gruner gade nr. 27, mens Jacobovici siger, at hulen er på den nærliggende Olei
Hagardom gade.

De to forskellige adresser svækker troværdigheden.

Blandt fundene Jacobovici og hans team har gjort, er en indridset tegning af en stor fisk, der sluger en menneskelignende skikkelse. Jacobovici mener, at denne udskæring understøtter hans teori om, at Jesus er begravet i en nærliggende grotte, fordi fisken og en anden udskæring af Jonah og hvalen, var tidlige kristne symboler.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Et andet af hans dramatiske fund er en inskription med græske bogstaver.

– Den kan fortolkes på forskellig vis, siger Jacobovici, men de henviser alle – på en eller anden måde – til genopstandelsen.

Jacobovicis team

I Jacobovicis team er professor James Tabor, fra University of North Carolina, sagkyndig i religioner, og den israelske arkæolog Rami Arav, fra University of Nebraska.

Arkæologen Yuval Baruch, fra Israels Oldsagsmyndighed, siger:

– Arkæologer må forstå, at det Jacobovici gør, at han tager den esoteriske profession arkæologi og omdanner den til Indiana Jones, hvilket er tiltrækkende. Set ud fra det perspektiv, må vi takke ham.

Jacobovici selv siger, at blandt de over 3000 benkister, der hidtil er fundet i Jerusalem, er denne
den eneste med en troserklæring, og dette antyder, at mennesker, der blev begravet i denne grotte, tror på genopstandelse.

– Vi har også fundet det første kristne kors, der er blevet gravet frem nogetsteds, siger han.

Benkisterne

Benkisterne, som Jacobovici og medlemmer hans team påstår indeholder knogler af Jesus og hans familie, var et vigtigt led i den såkaldte sekundære gravlægning, som var almindelig på Jesu tid. Når et lig var rådnet og bare knoglerne var tilbage, blev disse lagt i benkister, som ofte var rigt dekoreret med blomstermotiver og havde den dødes navn på kistelåget.

“Jesus fra Nazaret – ikke fra Talpiot”

Den israelske antropolog, Joe Zias, siger:

– Denne historie bør standses, før den begynder. Der er tale om manipulering for at fremme en film. Ingen israelske eksperter kan acceptere dette. Jesus er Jesus fra Nazaret – ikke Jesus fra Talpiot..

Endnu en kritisk israelsk røst er kommet fra arkæologen, professor Amos Kloner fra Tel Aviv Universitet. Han siger:

– Der er ikke noget bevis på Jacobovici-gruppens påstand om en forbindelse mellem benkisterne og Jesu familie. Det er bare et forsøg på at skabe blæst i den kristne verden – og sælge biografbilletter.. Jeg afviser alle påstandene. Disse filmfolk er ikke arkæologer.