Mary mødte Esther

Kronprinsesse Mary besøgte tirsdag d. 10. april soldater og andre brugere af KFUMs Soldaterhjem i Fredericia.

Kronprinsesse Mary hilser på soldaterhjemsleder Esther Kofoed foran hjemmet på Trellevej i Fredericia. Fotograf: Lars Lindskov.

Her blev kronprinsesse Mary modtaget af soldaterhjemsleder Esther Kofoed.

“Jeg håber, at Kronprinsessen en dag vil opleve hendes egne sønner bruge KFUMs Soldaterhjem, som jeg fornemmer, at Kronprins Frederik også har benyttet soldaterhjemmet”, fortæller Ester Kofoed, der er leder af KFUMs Soldaterhjem i Fredericia

På Soldaterhjemmet i Fredericia spiste Kronprinsessen frokost sammen med forskellige brugere af soldaterhjemmet fra værnepligtig til major samt tidligere udsendte soldater.

Protektor for KFUMs Soldatermission

Kronprinsesse Mary har netop for nylig sagt ja til at være protektor for KFUMs Soldatermission.
“Kronprinsesen og hele Kongehuset følger levende med i soldaternes indsats – både herhjemme og rundt i verden. Besøget i dag har også vist Kronprinsessens interesse og medfølelse for soldaternes hverdag herhjemme”, lyder det fra generalsekretær Per Møller Henriksen, der gav Kronprinsesse Mary et indblik i KFUMs Soldatermissions arbejde.

Her var der særlig vægt på organisationens nye tiltag med midlertidige boliger for tidligere udsendte soldater, som snart tages i brug.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Mary blev vist rundt på hjemmet af Esther Kofoed. Fotograf: Lars Lindskov.

Kronprinsesse Mary er protektor for KFUMs Soldatermission.