Indsigtsfulde refleksioner

Titlen på bogen er velvalgt, for bogen indeholder nitten indsigtsfulde refleksioner over tekster fra evangelierne.
De ligner andagtsstykker, men er ikke bygget op som egentlige teologiske prædikener. Et lille digt smykker hver prædiken, og selve evangelieteksten er med i bogen. Nogle gennemgående temaer er, at vi som mennesker har ansvar, vi er medskabere og medskabninger, fred og ansvarsfølelse er knyttet sammen. Jytte Jensen pointerer, at det hænger sammen med, at kernen i det kristne budskab netop er at finde balancen mellem fred og ansvar, men det kræver, at vi lytter til kravet om næstekærlighed; og næstekærligheden bygger på, at man lever efter Jesu bud ”Følg mig”, hvis balancen mellem fred og ansvar skal opnås. Det kristne budskab skal ikke blot fortælles, det skal også leves. I hvert afsnit er der stof til eftertanke og nye vinkler på de valgte evangelietekster.
Edith Theis-Nielsen

Jytte Jensen:
En Lægkvindes Prædikener
155 sider
148,00 kr.
Queenswood