Israel får nødhjælp
En organisation af kristne og jøder sender nu nødhjælp til byerne i det sydlige Israel, hvor raketangreb har voldt stor skade.Et internationalt fællesskab af kristne og jøder vil sende nødhjælp til de 20 procent af Israels befolkning, som må opholde sig i beskyttelsesrum.
The International Fellowship of Christians and Jews samarbejder med både den israrelske hær og hjemmeværnet for at hjælpe beboerne i det sydlige Israel.
Nødhjælpen består i basale fornødenheder for børn, familier og ældre i beskyttelsesrummene. Der vil således være mad, medicin, bleer, tæpper, madrasser og generatorer.
Der vil også blive sat penge fra til støtte for familier, der bliver hjemløse, generatorer til improviserede kommandocentraler og renovering af beskyttelsesrum.
Fællesskabet af kristne og jøder blev stiftet i 1983 for at fremme forståelsen mellem jøder og kristne og støtte landet Israel.