12-årig israeler junior verdensmester i tennis

En 12-årig israelsk dreng fra Ramle, Yshai Oliel, er blevet kåret til junior verdensmester i tennis ved en turnering i Coral Gables i Florida, og hans sejr har vakt stor glæde hos iaraelere, der for adskilliges vedkommende ellers græmmes ved Israels internationale image.
Oliel har givet humøret tilbage hos mange, da han i finalen slog Patrick Sydow fra Venezuela med 6-3 6-1 og hemed kom i klasse med Jimmy Connors, der blev junior verdensmester i 1964, og med Andy Muray, som vandt titlen i 1999.
– Jeg er meget glad og opflammet, sagde Oliel jublende, da finalen var forbi. Jeg kan stadig ikke helt begribe, hvad jeg har opnået. Det er bare begyndelsen for mig.

Yshai Oliel slog syv af verdens bedste tennisspillere i sin aldersgruppe og tabte blot et sæt i turneringen. Blandt spillerne var amerikaneren Juan Egas, som Oliel slog 6-0 6-0, canadieren Danny Wu (6-0 6-1), australieren Anthony Popyrin (6-1 6-0), amerikaneren Brian Shi (6-2 6-4), endnu en amerikaner Jenson Brooksby (6-2 6-1 og – i semifinalen – colombianeren Nicolas Mejia (6-4 6-7 6-1).

Hans træner, Jan Puchar, siger:
– Jeg er meget stolt over Yshai. Dette er et led i en langvarig proces, vi begyndte for otte år siden, og det glæder mig, at det nu bærer frugt. Vi håber på mange nye bedrifter.

Formanden for Israels Tennisforbund, Asi Tuchmair, siger:
– Der tilkommer Yshais forældre megen ros for den fantastiske uddannelse, støtte og ro, de har givet deres søn. Han er en fin ambassadør for Israel. Han repræsenterer sit land med ære verden over, både på tennisbanen og udenfor.

Yshai begyndte at spille tennis som 4-årig og deltog få år senere i sin førse internationale tennisturnering, med træner Puchar ved sin side. Han har langt, flyvende hår og er venstrehånds-spiller.

Det israelske Tnniscenter har 14 afdelinger rundt om i Israel, med ialt 21.000 aktive børn. Mange af de lokale afdelinger er opført i udviklingsbyer for at fremme sociale forhold.