Evangeliet formidles gennem skak

Den kristne Kanal SAT-7 – TÜRK har et nyt program ved navn King’s Strike, hvor man bruger udtryk fra skakspillet til at kommunikere det kristne budskab, fortæller norea.no.
Skak bliver stadig mere populært i Tyrkiet, hvor man også underviser i det på skolerne. Nu tages trenden op i programmet SAT-7 TÜRK. Her undervises der over 13 episoder om skak – og kristen tro. Direktør Melih Ekener i SAT-7 TÜRK forklarer symbolikken mellem kristendom og skak:
– Bonden kan siges at repræsentere en sand kristen. Når den kristne bevæger sig fremad, er han som bonden i skak-spillet – der er ingen vej tilbage. Hans endelige mål er at blive kongelig.
Mange kristne i Tyrkiet har ikke mulighed for at gå i kirke, fordi der ikke findes nogen i deres landsby, men tyrkere ser tv otte timer om dagen. Nu kan kristne dele budskabet med resten af samfundet gennem tv-programmerne om skak.
Bodil