Viet til den tanke at alle mænd er skabt lige
Lincoln er med Danial Day-Lewis i den Oscar-vindende hovedrolle et fascinerende indblik i en mand, hvis intellekt og moral lagde kursen for et helt land.
Abraham Lincoln har opnået næsten mytisk status i amerikansk historie, og det er derfor heller ikke underligt, at en film om hans sidste dage i hænderne på en instruktør som Steven Spielberg automatisk lægger op til en episk bredside af den mest bombastiske slags. Men Lincoln er ikke en traditionel biografisk film: Der er ingen flashbacks til kummerlige kår, ingen romantisering over valgsejren, end ikke en scene hvor Lincolns nok mest berømte tale ved Slaget ved Gettysburg iscenesættes. Historien fokuserer derimod på de sidste fire måneder af præsidentens liv, på hans sidste, monumentale sejr: Ratificeringen af den 13. tilføjelse til USAs forfatning d. 18. december 1865. Med afslutningen af borgerkrigen i sigte mener Lincoln, at den eneste måde, han vil kunne genforene nationen på, er ved at gøre en ende på slaveriet i hele USA.
Filmen er lige dele karakterstudie og politisk thriller. Den handler om alle de taktiske greb, politiske svinestreger og manøvreringer, implementeret af Lincoln for at smede den tværpolitiske koalition, der var nødvendig i Repræsentanternes Hus for at afskaffe slaveriet. For at gøre dette må han undgå selv et enkelt republikansk frafald og få mindst 20 stemmer fra Demokraterne. I første omgang synes opgaven umulig, men Lincoln er nådesløs i sin forfølgelse af sejren. Samtidig forsøger han at afslutte krigen på sine betingelser, hvilket betyder, at vedtagelsen af Emancipationserklæringen ikke bliver et forhandlingsobjekt i konflikten med Sydstaterne.
En af de mange kløgtige beslutninger truffet af instruktør Steven Spielberg og manuskriptforfatter Tony Kushner er ikke at fokusere på myten om manden. Hvor Lincoln kunne have været en hul biografi, der sigtede bredest i forhold til publikum, forvandler Spielberg det til en intellektuel efterforskning af en af de vigtigste begivenheder i amerikansk historie. Ved at vise den private og den offentlige kamp for både at frigive slaverne og at afslutte krigen, maler Lincoln et kraftfuldt og overbevisende portræt af en mand, som er blevet et ikon. Vi har ikke brug for at se mere af hans liv for at forstå, hvilken sjælden karakter den mand var – dette vindue er mere end tilstrækkeligt.
Lincoln 149 min. Biografpremiere: 31. januar
