Drømmetale uden Gud

USA mindes 50-året for Martin Luther Kings tale ”I Have a Dream”, men hans niece, Dr. Alveda King, kritiserer mindetalerne for at udelade omtale af Kings kristne tro.
USA mindes 50-året for Martin Luther Kings tale ”I Have a Dream”, men hans niece, Dr. Alveda King, kritiserer mindetalerne for at udelade omtale af Kings kristne tro.

I mindetalerne i anledning af 50-året for Martin Luther Kings tale ”I Have a Dream” udelod de fleste politikere at nævne Gud, hævder Kings niece, Dr. Alveda King.
– Talerne blev ved med at sige ”en nation”, men de sagde ikke ”en nation under Gud”. De prøvede at fjerne Gud af hensyn til politisk korrekthed, sagde Alveda King til Christian Post.
Kun Alveda Kings kusine, Bernice King, holdt en mindetale om baptistpræsten Martin Luther King, hvor Gud fik æren. Men sangen ’Let Freedom Ring’ blev fjernet fra programmet. Sangens sidste vers lyder: ’Vore fædres Gud, til dig/ frihedens skaber,/ til dig synger vi;/ Må vores land være oplyst/ af frihedens hellige lys;/ Beskyt os med din kraft/ store Gud, vor konge’.
Dr. Alveda King er selv prædikant og anti-abort aktivist, men lægger vægt på kristen næstekærlighed frem for partipolitik.
Bodil