Israelske kommando-tropper stormer indkøbscenter i Nairobi for at befri gidsler

Nyt fra Israel-forsideIsraelske kommando-tropper har idag stormet et indkøbscenter i Kenyas hovedstad  Nairobi for at prøve at befri et stort antal personer, heriblandt flere israelere, der var blevet taget som gidsler af Somali islamist-terrorister.

 

Kun spredte oplysninger foreligger indtil videre om det skete, men på baggrund af ikke-verificerede informationer er følgende indtruffet.

Israelske styrker har sammen med kenyanske prøvet at nedkæmpe somali-terrorister, og det er lykkedes at redde flere gidsler og sårede.

Mindst 10 terrorister menes stadig at være i indkøbscentret, bevæbnet med kalashnikov-automatvåben og håndgranater. Terroristerne vil ikke forhandle med Kenyas regering. Sikkerhedsstyrker  har lagt en ring omkring centret .

Angrebet var på folk  på indkøb. Det er formentlig foretaget af “al-Shaba’b-gruppen, som  modsætter sig Kenyas deltagelse i en fredsbevarende mission i nabostaten Somalia.

Mindst 5 personer menes at være blevet  dræbt og flere hundrede sårede.

Udlændinge – omfattende to diplomater fra hhv. Canada og Ghana – er blevet dræbt under angrebet.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Episoden, der stadig er under udvikling, kan i mangt og meget minde om Entebbe-episoden for en del år tilbage, da det lykkedes en israelsk kommando-gruppe at nedkæmpe terrorister og befri gidsler.