Lektor Carsten Vang fylder 60 år

Onsdag den 11. september fylder studieleder og lektor i Gammel Testamente ved Menighedsfakultetet i Aarhus, Carsten Vang, 60 år.
Det Gamle Testamente er Carsten Vangs store passion, men han nyder også at studere den mellemøstlige kultur, historie og ikke mindst arkæologi. For nylig udtalte han i forbindelse med sin præsentation over for de nye studerende:
– Jeg ved ikke noget bedre end at stå med en sten i hånden, som afslører noget vigtigt om fortiden.
Denne interesse for arkæologi har ført til et engagement som medredaktør for tidsskriftet Tel. Her skriver han om de seneste fund med reference til Bibelens univers.
Carsten Vang fejres ved en reception på Menighedsfakultetet i Århus fredag den 13. september kl.15.00-16.30, hvor alle er meget velkomne!
Jakob