Paven: ”Gud er ikke katolik”

s10_paven– Jeg tror på Gud, ikke på en katolsk Gud, sagde Frans I i et interview, hvor han fordømmer hierarkiet i kirken.
– Der findes ikke nogen katolsk Gud. Der er en Gud, og jeg tror på hans søn, Jesus Kristus, som er hans inkarnation, sagde paven til avisen La Repubblica. Jesus er min lærer og min præst, men Gud Fader, Abba, er lyset og Skaberen, sagde Frans I og tilføjede, at han er imod den Vatikan-centrerede holdning, som ikke tager sig af verden udenfor Vatikanet.
Journalisten Eugenio Scalfari, tidligere redaktør af La Repubblica, var overrasket over, at paven stillede op til interviewet, men endnu mere overrasket over hans udtalelser:
– Gud er ikke katolik. Gud er universel, og vi tilbeder ham på den katolske måde, sagde Frans I. Han fortalte også, at han var meget overrasket over at blive valgt som pave, og at han havde udbedt sig betænkningstid, før han accepterede opgaven.
Bodil