Største kopi af Pagtens Ark
Den fillippinske forretningskvinde Grace Gupana har fået fremstillet verdens største kopi af Pagtens Ark, som nu kan ses i Jerusalem.
Den store model af arken er tre meter høj, fem meter lang og 1,6 meter bred og vejer 800 kg. Det tog 12 kunstnere fire måneder at bygge arken ud fra beskrivelsen i 2. Mos. 25.
– Den er fremstillet af en særlig træsort, med stave af jern og keruber udhugget i sten og malet med guld, skriver avisen Israel Hayom.
Grace Gupana er grundlægger af den evangeliserende organisation Halleluyah Kingdom of Jerusalem. Hun håber, at arken vil bidrage til at give Gud ære og lære jøderne om Jesus Kristus.
Bodil