Fiskeskipper bliver menneskefisker

Tidligere fiskeskipper Leif Rasmussen skal nu have ansvar for de sejlende sømanshjem Bethel og Duen.
Tidligere fiskeskipper Leif Rasmussen skal nu have ansvar for de sejlende sømanshjem Bethel og Duen.

Første januar skiftede fiskeskipper Leif Rasmussen sit fiskenet ud med kaffe og tid til en god snak – han er nemlig blevet missionær i Sømandsmissionen.

Fiskeskipper Leif Rasmussen fra Strandby skal besøge skibe og havne i Vendsyssel og have ansvar for driften af Bethel og Duen – Sømandsmissionens to sejlende sømandshjem.
Hans opgave bliver at sejle Sømandsmissionens to skibe, Bethel og Duen, og besøge søfolk og fiskere på skibe og havne i Hirtshals, Skagen, Strandby og Frederikshavn.

’To ører og én mund’

Leif har været fisker hele sit liv og bor i Strandby sammen med sin hustru, Gitte. Deres børn er flyttet hjemmefra.
I 2012 var Leif kortvarigt tilkaldt som forstærkning til sommertogt med Sømandsmissionens skibe.
Han trives ved at møde mennesker og understreger, at vi har to øjne, to ører og én mund. Det er netop dét meget af arbejdet som sømandsmissionær går ud på – at se og lytte til de mennesker, man møder, og række trøst og evangelium, når det behøves.
Det er dog et stort spring for Leif, for hans eget skib er ikke solgt endnu. Så der er fortsat nogle praktiske udfordringer ved at slippe fiskeriet helt, fortæller Sømandsmissionenes generalsekretær, Frede Ruby Østergård.
Bodil