Merkel: ‘Vi virker for at sikre Israels fremtidige sikkerhed’

Bag den festlige stemning omkring den tyske kansler, Angela Merkels, Israel-besøg, fornemmes, en vis spænding i det tysk-israelske forhold.

Merkel sagde ved sin ankomst til Israel, at Tysklands arbejder ved Israel side for at drøfte det regionale fredsinitiativ, og at Tyskland vil vise det tyske venskab med den jødiske stat for at sikre Israels fremtidige sikkerhed.

Merkel, der er Israels bedste ven i Europa, hvis kærlighed til Israel og jøder går dybt, har defineret Israels sikkerhed som et led i Tysklands raison d”etre. Hun er den eneste europæiske leder, der offentligt og ofte siger, at Israel er en jødisk stat, og at palæstinenserne må anerkende dette. Samtidig siger hun imidlertid, at hun ikke tror et ord af, hvad Netanyahu siger, og at dennes bosættelsespolitik underminerer statens overlevelse.

– Vi er kommet hertil med næsten hele vores regering, for således at vise dette stærke venskab, sagde Merkel.

Hun gennemfører Israel-rejsen til trods for et handicap som følge af et skiuheld, men er i hastig bedring og kan nu gå ved hjælp af stokke og behøver ikke længere en kørestol.

Stående ved siden af Merkel sagde Netanyahu, at de USA-mæglede fredsdrøftelser såvel som internationale bestræbelser på at neddæmpe Irans atomprogram vil stå højt oppe på hans
dagsorden på mødet med Merkel.

Den tyske udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, har imidlertid inden sin ankomst til Israel skarpt kritiseret Israels bosættelsespolitik. Han sagde i Madrid, inden afrejsen til Israel, at den er ødelæggende for fredsbestræbelserne.