Velsign Israel

Af Verner B. Andersen, Kildebakken 6, 8600 Silkeborg
Tusind tak til Henri Nissen, for en – som så ofte før – meget klar leder, i uge 7. Udfordringen, U – Lykketoft. Det gælder vort forhold til ISRAEL Guds øjesten…
Vi må tilbage til 1.Mos. 12.3 for at forstå forskellen på Israel og alle andre folk, hvor Gud Herren siger til Abraham… Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande.
“I DIG SKAL ALLE JORDENS SLÆGTER VELSIGNES”.
Det er der vel kun få i vort folketing, der ved og tror på, at det har nogen gyldighed i dag, og derfor handler de med Israel, som man gør. Utroligt at vi som mennesker ikke tragter mere efter Guds velsignelse.
Er det så ret, alt hvad Israel gør i dag? NEJ – slet ikke, men Guds løfter til Abraham/Israel står stadig fast, uanset om vi tror det eller ej, de lever jo også i syndens verden som vi andre.
Desværre er der også mange i Guds menighed i dag, som heller ikke har set dybden i dette specielle løfte fra Gud til Israel.
Hvis vi skal forstå bare lidt af Guds store frelsesplan, må vi nøje granske løfterne til Israel. Guds Øjesten… som er Guds fodskammel på jord, det gælder også i året 2014.
Skriften fortæller, at her vil Jesus snart komme igen og sætte sine fødder på Oliebjerget – for at sætte alle ting i stand. Det er Guds store frelsesplan, også med Israel, det lille land som han specielt har udvalgt sig.
Kære kristne læser: Se ud over verden – der vånder sig i stor nød. Læs i Skriften, og giv agt på tidens tegn – Herrens komme er meget nær, glæd dig, for forløsningen nærmer sig. Lykke til på rejsen…