Israel bomber i Gaza efter islamisk terror

Islamisk Jihad i Gaza-striben har igår sendt salve efter salve af mindst 70 raketter mod det sydlige Israel, og det israelske militær gjorde omgående gengæld med at rette luft- og artilleri-angreb mod omkring 30 terrorist-mål i Gaza.

Islamisk Jihads militære fløj vedgår ansvaret for raket-ilden og udtaler, at det er svaret på drabet af tre af dets mænd, som blev dræbt for nogle dage siden efter et israelsk luftangreb som gengæld for morter-beskydning af israelske soldater.

Gengældelse efter gengældelse – dette er mønstret på den optrappede situation ved Gaza-grænsen, hvor gårsdagens episoder betegnes som den største opblussen af Gaza-terrorisme i flere år.

“Iron Dome”-anti-missil systemet, stationeret nær Sderot, nedskød mindst tre af de angribende missiler.

Beboere i det sydlige Israel styrtede i tilflugtsrum, da alarmen om indflyvende raketter lød.
En 57-årig kvinde i Sderot blev såret, da hun forsøgte at flygte i ly.

Sirenen “Rød farve” hørtes i hele det vestlige Negev-område, omfattende Sderot, Netivot og Sha’ar HaNegev. Indbyggere i disse områder blev instrueret om at blive i deres tilflugtsrum.
– Vi vil ramme de, der vil skade os og vil gøre det med fuld styrke, sagde statsminister Benyamin Netanyahu kort efter at beskydningen fra Gaza var begyndt.

Udenrigsminister Avigdo Lieberman har til israelsk TV sagt, at “der er intet andet valg end at okkupere Gaza-striben og foretage en udrensning”.

Fordømmelser

FN’s generalskretær, Ban Ki-moon, “fordømmer stærkt raketangrbene mod Israel fra Gaza, som Islamisk Jihad har taget ansvaret for”, hedder det i en udtalelse fra FN-chefens kontor.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Også USA, England og Australien har fordømt raketangrebene.
Den besøgende britiske premierminister David Cameron siger, at disse angreb på må og få helt er rettet mod en civilbefolkning og viser, hvor barbariske de er.
I en udtalelse af talskvinde Jen Psaki fra det amerikanske udenrigsministerium hedder det, at “vi henstiller til, at disse terroristangreb ophører omgående – Israel har, som alle andre nationer, ret til at forsvare sig”.

Australiens ambassadør i Israel, David Sharma, udtaler på sin “Twitter”-side, at en sådan vold er “forkastelig”.