Hvorfor – og hvordan skal vi bede?

”Jeg har ikke fundet en bedre bog om bøn”, siger prof. dr. Peter Wagner om Elizabeth Alves ”Becoming a Prayer Warrior” (Hvordan man bliver en bønne-kæmper). Elizabeth Alves har grundlagt Intercessors International (Internationale Forbedere) og har undervist i over 30 lande. 

Midt i 70’erne skulle min mand og jeg være med til at bringe Guds kærlighed til Afrika. Solen brændte over den store skare foran os, men de lamme gik og de blinde fik deres syn igen.

Der skete helbredelser af enhver slags for øjnene af os. Hele 23.000 mennesker blev mirakuløst helbredt, mens Guds kraft faldt over dem.
Jeg husker, at jeg tænkte: ”Herre, det er jo som Apostlenens Gerninger i aktion!”

Menneskefrygt

Mens jeg sad og så disse mirakler, begyndte jeg af råbe til Gud: ”Herre, hvorfor ser vi ikke den slags mirakler i vores vestlige kultur? Er det fordi vi er kørt fast i traditioner og læresætninger?” Jeg glemmer aldrig det svar, han gav mig:
”Nej, min datter, disse mennesker modtager det, fordi de ikke lider af menneskefrygt”.
Menneskefrygt er den største hindring for at kende og tjene Gud. Kun hvis vi holder op med at bekymre os om, hvad andre tænker om os, og hvad vi kan forvente af andre, kan Gud tale ærligt og åbent ind i vores liv.

Formålet med bøn

Kristne er kaldet til at have bøn som livsstil. Men for mange er bøn bare noget med at kalde deres himmelske butler til hjælp, når de er ved at drukne i dagliglivets besværligheder.
Gud har helt bestemt mere end det at give os. Jesus sagde, at fordi han ville gå til Faderen, ville vi kunne gøre endnu større gerninger, end han selv havde gjort (Joh. 14:12). Han sagde det ikke til en flok verdenskendte kristne evangelister. Nej, han talte til ethvert menneske, som kalder Jesus sin Herre og Frelser. Han talte til dig og mig.
Det er et privilegium at kunne tale til Gud. Bøn er at gå ind i et fællesskab med Gud, hvor vi lærer, hvad der er hans vilje – og bøn får hans vilje til at ske på jorden.
De følgende vers viser os, at der er et løfte knyttet til det at tale til Gud for andres skyld.
”Derfor understreger jeg vigtigheden af at bede for alle mennesker, påkalde Guds hjælp, gå i inderlig forbøn for hinanden og sige tak til Gud.
Bed specielt for konger og alle i ledende stillinger, så vi kan leve et fredeligt og stilfærdigt liv med en værdighed, som ærer Gud.” (1. Tim. 2;1-2)

Meget af den utilfredshed og bekymring, som kristne oplever, skyldes ulydighed mod Guds Ord. For det formaner os til at bede. Se Ef. 6:18; Matt. 26:41 og 1 Thess. 5:17.

Vigtigere end søvn

Jesus gav bønnen højeste prioritet. Han opfattede bøn som vigtigere end fysisk hvile, og han bad hele natten (Luk. 6:12). Bibelen fortæller ofte, at Jesus gik væk for at være alene med sin Far (Mat. 14:23; Mar. 1:35; Luk. 5:16, 6:12). Men Jesus prioriterede også bønnen over sin fysiske appetit. Han fastede i lange perioder ad gangen for at udløse åndelig kraft (Luk. 4:2; Mat. 6:18, 25, 31 og Heb. 7:25).
Enhver større eller mindre afgørelse i Jesu liv var omgivet af bøn. Hvis vi skal ligne Kristus, hvis vi elsker ham, må vi følge hans eksempel. Jesus bad ikke, fordi det var noget, han skulle gøre. Jesus bad, fordi han ønskede at være lydig imod, forenet med og styrket af sin Far. Bøn skal være vores prioritet af de samme årsager.
Vi kristne beder, fordi vi behøver næring fra vinstokken, Gud selv, og for at kunne producere hans frugt i vores liv.

Bøn som tjeneste

Vores tjeneste for Gud må komme før vores tjeneste for andre mennesker. Første Peters Brev siger: ”I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et folk, der tilhører Gud. Han kaldte jer fra mørket og ud i sit stærke lys, og derfor skal I fortælle om de guddommelige ting, han gør” (2:9).
Præsten skal først og fremmest tjene Gud, dernæst folket. Vi tjener Gud ved at takke ham, tilbede ham og tale med ham i bøn og meditation. Vi tjener andre mennesker ved at lade det, vi får i vores tid sammen med Gud, flyde over, så det bliver til gavn for andre. (Ordspr. 15:8; 1 Pet. 2:5; Ef. 1:4,5; 2 Kor. 5:21 og Heb. 4:16)

Nærhed gennem bøn

Min mand Floyd og jeg har været gift i 43 år. Vi elsker hinanden og ønsker at dele og kende de mest intime detaljer i hinandens liv.
På samme måde er det med os kristne som ”Kristi brud” (Joh. 3:29). Din nærhed med Kristus vil blive stadig dybere, når du bruger tid sammen med ham og taler fortroligt med ham om alt. Bøn er den helt unikke kanal for dialogen mellem dig og Herren. Nærheden bliver uddybet, når du investerer tid i dit forhold til ham.

Åndelige øjne

Moses kendte Gud, derfor åbenbarede Gud sine veje for ham og viste sine gerninger overfor Israels folk. Vi læser i 2. Mosebog 33:11, at ”Herren talte til Moses ansigt til ansigt, ligesom en mand taler med sin ven”. I dag ønsker Herren at tale til dig gennem Helligånden (2. Mos. 33:11-23). Gud vil også vise dig en dimension af livet, som er usynlig for det fysiske øje.
Bibelen siger, at ”Gud er ånd”. (Joh. 4:24). Derfor må dine åndelige øjne åbnes, før du kan se og forstå det, der har med Gud at gøre. Du kommer til at forstå den åndelige verden, når du er disciplineret i bøn, lovprisning og faste og fornyr dit sind gennem Guds ord. Bed Herren åbenbare den åndelige virkelighed for dig, ligesom Elisa gjorde det, da han bad Gud åbne sin tjeners øjne, så han kunne se de beskyttende stridsvogne (2 Kongebog 6:16-17).
Jo mere vores åndelige øjne bliver åbnet, jo mere vil vi forstå, når det gælder vores fysiske omstændigheder. Jesus var så tunet ind på den åndelige verden, at han midt i en stor folkeskare kunne sige:
”Hvem var det, der rørte ved mig?” (læs Luk. 8:45-46).
Peter tænkte bare på en fysisk berøring, men Jesus var klar over, at der var sket noget i den åndelige verden. Bøn tænder vores sanser, så Helligåndens lys kan afsløre motiverne bag de åndelige magter omkring os.

Bøn som offer

Bibelen fortæller os, at Jesus lod sig korsfæste for at få del i den glæde, der ventede ham. Gennem sin død og opstandelse blev Jesus i stand til at sende Talsmanden, så alle troende kan have en uafbrudt, direkte adgang til Gud gennem Helligånden.
Romerbrevet 8:34 siger det sådan: ”Når Kristus er død for os, hvem vover så at fordømme os? Ikke alene døde Kristus for os, men han blev oprejst fra de døde og sidder nu ved Guds højre hånd og beder inderligt for os”.

En kærlig reaktion på andres problemer

Bøn er et uselvisk stykke arbejde, der som regel ikke bliver set eller anerkendt af andre – de mærker bare resultatet af den. Den tid, vi bruger sammen med Gud, ændrer vores hjerter indefra, så vi kommer til at ligne Jesus mere. Vi vil opleve hans sorg over de fortabte og hans kærlighed til andre – selv vore fjender.
Bøn er en kærlig reaktion på andres problemer. Apostlen Paulus viser en model for uselvisk bøn i Filipperbrevet 2,3-4:
”Gør intet ud fra selviske motiver eller personlige ambitioner. Vær ydmyge og se op til hinanden, så I giver andre mere ære end jer selv.
Sørg ikke bare for jeres egne behov, men tænk også på de andres.”

Apostlen sagde, at han ikke holdt op med at takke for andre, når han nævnede dem i sine bønner (Efeserbrevet 1:15-16; Fil. 1:3,4,7).
Paulus havde samme tro og forventning til Gud som Jesus havde. Derfor blev fængselsdøre åbnet, sjæle blev frelst, syge blev helbredt, og menneskers liv blev forvandlet. Bøn har stor magt – især når den bygger på Guds Ord.

Af Elizabeth Alves 
Oversat til dansk 
af Bodil Lanting

Serien fortsætter i næste nummer.