På Mekanikerlinjen er der plads til beskidte fingre og dybe snakke
Når du har Mekanikerlinje på Sydvestjyllands Efterskole, handler det ikke kun om at lære at skrue i biler. For når du får olie på fingrene, så opstår der tid til samtaler om tro og det, der virkelig betyder noget.
Mens hænderne er med at skrue i en motor eller bruge et stykke værktøj, er der ikke langt til en snak. Om bilen. Om livet og tro og om det, der fylder. Samtalerne behøver ikke at være planlagte eller dybe fra begyndelsen. Nogle gange begynder de bare med: “Hvad er det, du laver?” “Mange gange, når man er fokuseret på noget andet, så kører snakken bedre,” fortæller Henrik Skade, som er leder af Mekanikerlinjen på Sydvestjyllands Efterskole (SE).
Det passer godt til SE’s måde at tænke efterskole på. Skolens kerneværdier er fællesskab, tryghed, næstekærlighed og mod. På Mekanikerlinjen bliver de værdier ikke nødvendigvis sagt højt. De kan lige så godt vise sig, når man giver en hånd med, forklarer noget, man selv har lært, eller tør spørge om hjælp. “Mekanikerlinjen er udadtil et fedt tilbud, men for mig er det mindst lige så meget, at vi kan snakke om tro og Gud og om livet,” forklarer Henrik Skade.
Når motoren går i stå, hjælper vi hinanden
Der er ikke et almindeligt klasselokale, du træder ind i, når du går ind på Mekanikerlinjen på Sydvestjyllands Efterskole. Her træder du ind i Danmarks måske største efterskoleværksted med fire store billifte, svejseudstyr og masser af værktøj. Her kan du komme med biler, scootere, crosser og andre maskiner, så der er plads til, at projekterne kan være forskellige, ligesom eleverne også er forskellige.
Nogle har skruet, siden de kunne holde på en skruetrækker. Andre kommer uden erfaring og skal først finde ud af, hvad der er forskellen på en topnøgle og en skruetrækker. Det er netop en del af pointen. På Mekanikerlinjen arbejder eleverne selvstændigt med deres projekter, men de er samtidig afhængige af hinanden. En elev kan vide noget om motorer, som en anden ikke gør. En tredje er god til svejsning. Og når noget ikke virker, er det ofte sidemanden, der har et bud på, hvad man skal prøve.
”Der er et godt fællesskab, og vi holder med hinanden og hjælper hinanden,” fortæller Jonas Bendixen, der er elev på Mekanikerlinjen, når han bliver spurgt om, hvordan det er at være på værkstedet.
Når bilen går i stykker, lærer du selv at fikse den
Og så er der selvfølgelig det, der fik mange af eleverne til at vælge linjen i første omgang: Maskinerne. Eleverne arbejder blandt andet med motorer, dæk, bremser, og ombygning af køretøjer. Havetraktorer bliver bygget om til havetraktortræk. Bilerne bliver fikset, så de efterfølgende kan testes på skolens egen bane, og når de går i stykker, så lærer eleverne selv at reparere dem, før de kommer på banen igen. Der er også mulighed for at arbejde med blandt andet traktorer, knallerter, ATV’er og gokarts.
Men når dagen er slut, er det ikke sikkert, at det er den færdige bil, man husker bedst. Måske er det den kammerat, der lige kom forbi og hjalp. Det nye trick, du lærte. Eller den samtale, der begyndte, mens du stod med olie på fingrene. “Man lærer at kommunikere sammen, når man fikser ting, og så hygger vi os bare,” fortæller en anden elev, Mads Gottenborg Olesen, om tiden i værkstedet.
For på Mekanikerlinjen må du gerne komme for motorernes skyld. Man opdager bare hurtigt, at du lærer meget mere end at skrue i en motor.
Artikel Af Sydvestjyllands Efterskole
