Børn og unge opfører musical

Frelsens Hærs årlige landslejr slutter med en musical, hvor der medvirker både dansetrup og gospelkor.
Frelsens Hærs årlige landslejr slutter med en musical, hvor der medvirker både dansetrup og gospelkor.

Fredag den 4. juli klokken 19.00 opfører 120 børn og unge fra Frelsens Hær en storslået musical på Vojens Idrætsefterskole.
Hver sommer afholder Frelsens Hær en stor landslejr for børn og unge. I år afholdes lejren på Vojens Idrætsefterskole fra 29. juni til 5. juli. Her tilbydes en række forskellige tilvalg, hvoraf flere smelter sammen til en musical. Foruden de deltagere, der satser på at spille roller, medvirker både et gospelkor og en dansetrup i forestillingen, mens en hær af kreative aktører sørger for kulisser, kostumer, lyd og lys.
Alle er velkomne til at overvære forestillingen, hvor tæppet går op fredag den 4. juli klokken 19.00. Efterfølgende er der konditori, hvor man kan købe kaffe/te og kage. Adressen er: Vojens Idrætsefterskole, Ungdomsskolevej 8, 6500 Vojens. Der er fri entré.
Bodil