Israel skuffet over USA’s støtte til palæstinensisk regering
Israels ambassadør i USA, Ron Dermer, har udtrykt dyb skuffelse over, at USA vil støtte den palæstinensiske enhedsregering, der i mandags blev oprettet i Ramallah.
Israel bruger dets ambassade i USA, pro-israelske grupper i Amerika og mange medlemmer af kongressen til at bekæmpe Det hvide Hus over dets hurtige beslutning om at anerkende den nye regering.
Blot få timer efter at Israels sikkerhedskabinet besluttede at afvise kontakt med Fatah-Hamas regeringen og holde den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas ansvarlig for terrror fra Gaza-striben, chokerede USA dets allierede, Israel, ved at bekræfte, at det støtter enhedsregeringen.
Ambassadør Dermer gentog det israelske synspunkt, at “Hama er en terrorist-organisation, der har myrdet hundreder af israelere, afskudt tusinder af raketter mod israelske byer og er forpligtet til Israels ødelæggelse.
Den amerikansk-israelske lobby-organisation AIPAC betegner den amerikanske beslutning om anerkendelse som en “foruroligende tilbagegang for fred”. Organisationen henstiller til USA at standse finansiel støtte til palæstinenserne, “fordi ingen midler skal ydes til en palæstinensisk regering, der har Hamas som deltager”.
USA opfatter Hamas som en terrorist-organisation, og kongressen har indført restriktioner om betaling til Den palæstinensiske Myndighed – 600 millioner dollars årligt – i tilfælde af en enhedsregering.
På spørgsmålet om støtte til enhedsregeringen siger udenrigsministeriets talskvinde, Jan Psaki, at den interimistiske enhedsregering ikke omfatter Hamas ministre, og at støtten vil fortsætte.
– Det forekommer, som om præsident Abbas har dannet en interimistisk teknokrat-regering, som ikke omfatter ministre tilknyttet Hamas, sagde Psaki. Vi vil arbejde sammen med den nye regering, men vil følge den nært for at sikre, at den opretholder principper, som præsident Abbas gentog idag – herunder en forpligtelse til at honorere tidligere fredsaftaler.
Den store amerikansk-jødiske organisation “Konferencen af præsidenter for jødiske Organisationer” udtaler, at det opfordrer præsident Abbas til at vende tilbage til forhandlingerne med Israel og “ikke at gå ind i dette komediespil”.
“Anti Defamation League” – Den amerikansk-jødiske Liga mod Intolerance – henstiller til USA at tilbageholde anerkendelse af den nye regering, indtil Hamas afstår fra terror mod Israel, anerkender Israels ret til at eksistere og accepterer alle tidligere aftaler.