Sømandsmissionær går i land i Søndagsskolerne

Jørgen Bech Knudsen
Jørgen Bech Knudsen

Jørgen Bech Knudsen fra Mårslet er blevet valgt til Danmarks Folkekirkelige Søndagsskolers landsudvalg.
– Jørgen har stor erfaring fra et bredt spektrum af det kirkelige miljø. Han er sømandsmissionær, uddannet diakon og socialpædagog og har bl.a. stået for legestuen i Sct. Pauls Kirke i Aarhus, siger Bent Molbech Pedersen, landsleder for Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, DFS.
Jørgen Knudsen bor i Mårslet ved Aarhus, er gift og har fire piger. Han har været i legestuen, børneklubben og var i mange år lejrchef på sommerlejren Strandsborg i Knebel.
I en årrække har Jørgen været medarbejderrepræsentant i Indre Missions hovedbestyrelse.Nu arbejder han som missionær i Indenlandsk Sømandsmission.
Jørgen Bech Knudsen fortæller, at han vil arbejde for, at endnu flere børn og juniorer lærer Jesus at kende og derved kommer til tro på ham, men også at medarbejderne – både lønnede og fritidsansatte – får så optimale arbejdsforhold som muligt. DFS er et godt brand, og det vil han gerne arbejde for bliver endnu bedre.
Lars