Biskopper: ’Bevar håbet for 43 studenter kidnappet i Mexico’

Katolske biskopper fra provinsen Acapulca i Mexico opfordrer familierne til at bevare håbet om at gense de 43 studenter, som blev kidnappet af bevæbnede mænd fra et narkokartel den 26. september.
Mange mexicanere frygter, at de studerende er blevet dræbt – måske endda brændt levende.
– Vi opmuntrer jer til fortsat at se fremad. I må fortsætte, fordi Gud altid har gode ting at give sine børn. I skal have håb, for håbet får os til at kæmpe videre, leve med værdighed og blive ved med at arbejde for en bedre verden, hedder det i en udtalelse fra biskopperne.
Folk i hundredvis protesterer i Acapulca med krav om, at regeringen skal gøre mere for de kidnappede. Det hævdes, at studenterne i byen Iguala blev overgivet til Guerreros Unidos narkokartellet af politibetjente fra byen.
Mindst tre studenter blev dræbt under kidnapningen.
Vatikanets radio har også nævnt frygten for, at studenterne skulle være blevet brændt levende. Nu har paven opfordret til forbøn for ofrene, deres familier og Mexicos befolkning som helhed.
Bodil