Fangekunst på Kbh.’s Rådhus

I dagene 11.-22. november lægger Københavns Rådhus rum til en kunstudstilling med malerier, andre kunstværker og digte lavet af tidligere og nuværende indsatte i danske fængsler.
Hovedparten af billederne er malet af indsatte i Vestre Fængsel, Statsfængslet Vridsløselille og Anstalten ved Herstedvester. Desuden er der værker af indsatte i de åbne fængsler i Horserød og Jyderup samt af tidligere indsatte.
Marlene Åkerlund, der er kunstlærer i Vridsløselille, har sammen med Café Exits informationsmedarbejder Hans Andersen været tovholder på udstillingen.
Udstillingen er åben på hverdage kl. 9-16 og lørdage kl. 10-13. Udstillingen arrangeres af foreningen Café Exit i samarbejde med EPEA-Danmark, der er en underafdeling af European Prison Education Association (EPEA).
Bodil