Skal selv Gud bøje sig for demokratiet?

Min klumme i sidste uge, hvor jeg skrev, at selvmord er en alvorlig synd, har fortørnet nogle læsere, som mener, at jeg er fordømmende og hellere skulle tie stille af hensyn til de efterladte til dem, som har taget deres eget liv.

Jeg skrev, at den, som frivilligt vælger selvmordet, gør sig skyldig i en synd. Der findes mennesker, der ikke tager deres eget liv ud fra et frivilligt og gennemtænkt valg. Det er ofte svært deprimerede, som har tvangstanker af en karakter, der får dem til at begå den tragiske handling. Men ved aktiv dødshjælp er der tale om mennesker, der er ved deres fulde fem, som efter moden overvejelse vælger døden, og som endda forlanger, at andre skal inddrages og gøres medskyldige i deres handling. Der er stor forskel. Kirken beder for alle afdøde, men bliver nødt til at advare mod selvmordet som en frivillig handling.

Når det er sagt afspejler forargelsen over min klumme en tendens til at selv Gud nu må underordne sig demokratisk rettighedskultur. Man må ikke tale imod abort, fordi det krænker og sårer de kvinder, der har fået en abort. Nu må kristne stemmer så heller ikke tale om selvmord som en synd, fordi det kunne støde de efterladte. Vi lever i en kultur, hvor den enkeltes ret til selvbestemmelse og følelser er så meget i centrum, at det kvæler al tale om objektiv moral. Det opleves som diskrimination, intolerance og overgreb.
Få præster vover at tale om synd af skræk for at fornærme og krænke folk.
Det viser, hvordan demokratisk tankegang har infiltreret kristendommen og afskaffet enhver form for gudsfrygt. Demokratiet er den nye religion, som vi kræver, at selv Gud den almægtige må underlægge sig, hvis vi skal lytte til ham. Bibelselskabets nye oversættelse af Biblen til nutidsdansk viser det også. Den retfærdige Gud er blevet oversat til den gavmilde Gud.
Det moderne menneskes egocentriske forhold til Gud er kraftesløst. Den kristne spiritualitets gyldne regel er, at skal der ske fremgang i det åndelige liv, må man først angre sin synd. Jo mere synd, desto mere barmhjertighed. Ikke det omvendte – at jo mere barmhjertig vi kan gøre Gud desto mere kan vi synde frit og uden omtanke.
Det fører til åndelig død.